OM SOLGAARDEN BADEPENSION
Velkommen til SOLGAARDEN BADEPENSION – dit hyggelige opholdssted sted midt i det oprindelige Bornholm.
Solgaarden er for jer der vil nyde naturens ro og vildskab – og ikke mindst alle de skønne gastronomiske muligheder der findes på Bornholm. Den er for jer, der elsker at være ved havet, og for jer, der ønsker at at bo og være blandt de lokale. Gården er også for jer der rejser som en gruppe – en stor-familie på tværs af generationer, en golfklub (øen har tre smukke golfbaner), en kortklub der både skal tæve hinanden i Canasta og besøge øens karakteristiske vingård, eller jer der vil opleve kystfiskeri og trolling.
Solgaarden ligger med fuld udsigt over Østersøen. Stedet er helt sit eget. Oprindeligt var gården en skole, der sidenhen blev udvidet for at fungere som selskabsforretning og lejrskole. I dag er værelserne lavet om til små nyrenoverede lejligheder med eget badeværelse og eget køkken.
Stedet har et virkelig hyggeligt miljø på gårdspladsen, med en spiselade og stor bålplads. Desuden kan en del af Solgårdens skønne store have bruges til solrige hyggestunder.